Til dig der leder B2B events - og vil have mere ro i processen

To sæsoner med 11 udgivelser: syv afsnit om eventdesign og en introduktion plus tre nye afsnit i sæson 2 – uden hokus pokus.

Corti-03

At lede et event er et af de mest krævende koordineringsjobs der findes. Du har ansvar for budget, leverandører, ledelsens forventninger og hundrede detaljer der skal falde på plads på samme tid. Og når det er overstået, er næste projekt allerede i gang.

Podcasten Eventskolen giver dig to sæsoner med 11 udgivelser: syv afsnit om eventdesign i sæson 1 og en introduktion plus tre nye afsnit i sæson 2. Ikke som teori, men som en konkret tilgang der reducerer spildtid, giver dig et fælles sprog med alle involverede og sætter dig i en position hvor du leder processen frem for at samle op efter den.

Det tager ikke presset væk. Men det giver dig en ramme der holder – også når tingene ikke går som planlagt.


Det er Fia, der guider dig igennem serien

Fia Højsleth er strategi- og eventspecialist hos CPHEVENTS, og det er hende, der guider dig igennem denne podcastserie.

 

Hun har mere end 10 års praktisk erfaring med at strukturere komplekse projekter og omsætte forretningsmæssige målsætninger til klart og sammenhængende indhold.

 

Hendes fokus er altid alignment, tydelighed og en stabil end-to-end proces, så du bevarer kontrollen over dine projekter.

 

Fia er uddannet kaospilot og certificeret ved Buylogic i beslutningssystemer. 

 

Gennem sit arbejde kombinerer hun denne faglige viden med storytelling og strategisk planlægning, der danner grundlaget for de metoder, du præsenteres for i serien.

Vælg sæson, find dit afsnit

Afsnit udkommer i ferier, fordi det er der, du har tid til at tænke.

Sæson 2

Tre nye afsnit og en introduktion — om følelsen til dit event, dine egne præferencer og ekstern hjælp.

INTRO

Introduktion

Intro til tre nye afsnit

Eventskolen er en podcast om B2B events, målrettet dig der står for eventet. I det her korte afsnit fortæller jeg, hvad Eventskolen er, hvem den er til, og hvad vi nåede i den første sæson. Og jeg gennemgår de tre afsnit i denne sæson, så du kan gå direkte til det, du har brug for. Jeg hedder Fia Højsleth og er partner i CPHEVENTS, hvor vi har lavet events, teknisk afvikling og visuel produktion siden 2014.

10:32 min · Sæson 2

01

Afsnit 1

En simpel test finder følelsen til dit event

Testen ligger på cphevents.dk/test_dit_event. Du kender måske de fire følelser, et event kan designes til. Men hvad gør du, når du sidder med dit eget event, en dato der nærmer sig og en målgruppe, der ikke er ens? I det her afsnit taler jeg om, hvorfor valget er svært, og hvorfor det ikke betyder, at du vælger nogen fra. Og jeg introducerer en test på ni spørgsmål, der peger på den følelse, dit næste event skal designes ud fra.

19:11 min · Sæson 2

02

Afsnit 2

Din personlighed påvirker slutresultatet for dit event

I den første del af et eventprojekt har du tid til at tænke. I den anden træffer du tyve beslutninger om dagen, og der svarer du i øjeblikket. Og når du svarer i øjeblikket, trækker du på dine egne præferencer. I det her afsnit gennemgår jeg de fire DISC-profiler, og hvilken følelse der falder hver af dem lettest og sværest at designe til. Og jeg giver dig tre ting, du kan gøre på under en time, som følger dig i alle de events du laver fremover.

19:27 min · Sæson 2

03

Afsnit 3

Hvornår skal du betale for ekstern hjælp?

Bureauet fremlægger, alle i rummet synes det ser spændende ud, og du sidder med en fornemmelse, du ikke rigtig kan sætte ord på. I det her afsnit taler jeg om, hvad du kan købe dig til udefra, og hvad du ikke kan. Hvornår det er pengene værd at få hjælp til selve designet, og hvornår det ikke er. Og fire greb, der holder ejerskabet på designet hos dig. Jeg er selv en af dem, man henter ind udefra, så jeg forsøger at være mest præcis der, hvor det handler om, hvornår du ikke skal købe hjælp.

11:41 min · Sæson 2

Sæson 1 · Eventdesign

Syv afsnit der giver dig mandat, et fælles sprog og en konkret tilgang til eventdesign – uden hokus pokus.

01

Mandatet

Sådan starter du planlægning af dit event

Alle vil i gang. Det er præcis derfor det går galt.

Mødet er indkaldt. Ideerne kommer. Lederen forlader rummet med et smil. Og du sidder tilbage med et uklart mandat. Dette afsnit handler om hvorfor det starter her — og hvad du gør i stedet.

20:28 min · Sæson 1

02

De fire følelser

Sådan bliver du oplevelsesdesigner

Du behøver kun vælge én følelse — men du skal vide hvilken.

Eventdesign handler ikke om at tilfredsstille alle. Det handler om at vælge én retning og holde fast i den. Du får introduktionen til de fire følelser fra BuyLogics forskning — og hvorfor det at vælge én er en lettelse, ikke en begrænsning.

19:33 min · Sæson 1

03

Tryghed

Tryghed: Når sikkerhed er det vigtigste

Hvad sker der egentlig til networking? Og hvorfor er det det sværeste punkt i ethvert program? Dette afsnit handler om tryghed som designretning — hvad der aktiverer den, og hvad der stille og roligt ødelægger den uden at nogen lægger mærke til det.

29:06 min · Sæson 1

04

Stolthed

Stolthed: Når status er det vigtigste

Spørgerunden efter et oplæg lyder demokratisk. Men hvis eventet er designet til at aktivere status, er det præcis her det typisk går galt. Dette afsnit handler om stolthed som følelse — og de detaljer der afgør om den holder.

20:38 min · Sæson 1

05

SAMHØRIGHED

Samhørighed: Når fællesskab er det vigtigste

I dette afsnit ser vi på, hvordan du designer events, der skaber ægte samhørighed. Med udgangspunkt i en klassisk konference viser vi, hvorfor fællesskab ikke opstår i pauserne, men i eventdesignet. Du lærer også, hvordan din egen personlighed påvirker de oplevelser, du skaber.

21:41 min · Sæson 1

06

EVENTYRLYST

Eventyrlyst: Når kedsomhed er fjenden

I dette afsnit ser vi på, hvordan du designer events til deltagere, der drives af eventyrlyst og stimuli. Du lærer, hvorfor spænding skal være en del af eventets grunddesign – ikke et enkelt indslag – og hvordan program, scenografi og kommunikation skaber en oplevelse, hvor kedsomhed aldrig får plads.

26:37 min · Sæson 1

07

Læringen

Det du tager med fra denne sæson

I sæsonens sidste afsnit samler vi de vigtigste pointer fra de seks episoder. Du får de to beslutninger, der binder det hele sammen, og indblik i, hvorfor én følelse ad gangen skaber stærkere events. Vi afslutter med historien bag Bag om eventet og et kig på, hvad der venter fremover.

7:10 min · Sæson 1