Opsætning af eventhjemmeside og tilmeldingsflow
En eventhjemmeside skal sælge – men den skal gøre det på en måde, som føles rigtig for målgruppen.
Hvorfor er det vigtigt?
Vidste du:
At op mod 90–95 % af vores beslutninger styres af følelser – og kun 5–10 % af det, vi beslutter, er bevidst og rationelt?
Et event er en investering i tid, energi og måske penge. Derfor skal beslutningen om deltagelse føles relevant, tryg og gennemskuelig.
Vi opsætter deltagerhjemmesider, der ikke kun fungerer teknisk – men er opbygget med udgangspunkt i Emotionelle Kundetyper:
Hvad skaber tillid?
Hvilke informationer skal komme først?
Hvordan viser vi, at det er værd at prioritere?
Det gælder både i struktur, sprog og visuelle valg.
Når vi forstår deltagernes følelsesmæssige drivkraft – kan vi kommunikere til den. Og først da begynder siden for alvor at sælge.
Hvad er emotionelle kundetyper?
Emotionelle Kundetyper er en forskningsbaseret metode man bruger til at forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger – ikke kun med hovedet, men med følelserne.
Bag enhver tilmelding, køb eller tilvalg ligger der en følelsesmæssig proces, hvor vi søger noget bestemt.
Forskning viser, at op mod 95 % af vores beslutninger træffes ubevidst og emotionelt – og først bagefter begrundes rationelt.
Emotionelle Kundetyper har bevist med forskning at der findes fire grundlæggende købshumør, som afgør, hvordan vi reagerer på budskaber, design, sprog og struktur.
Det er ikke bare teori, med denne metode får du konkrete retningslinjer, eksempler og tjeklister. Vi hjælper dig, med at lave en handlingsplan og udfører arbejdet, i det omfang du har brug for.
De fire købshumør – kort fortalt:
Det tryghedssøgende købshumør
(den grønne type)
Vil føle sig sikker, forberedt og i kontrol.
Beslutninger kræver struktur, dokumentation og ro i maven.
De har brug klare processer, dokumenterede løsninger og realistiske løfter, og faglig repæsentation
Det ambitiøse købshumør (den blå type)
Vil føle sig cool og eksklusiv. Beslutninger tages ud fra egoet og dermed, om det bidrager til at kunne nå det næste niveau.
Markedføring skal være dynamisk, udbytteorienteret, perfektionistisk og med fokus på tal.
Det handlingsparate købshumør
(den røde type)
Vil mærke momentum og tage styring.
Beslutninger kræver hurtig overblik, tydelige resultater og indflydelse. Der skal ske noget.
Markedsføring skal være anderledes, nytænkende, provokerende og forandrende.
Det spontane købshumør (den gule type)
Vil mærke lyst og inspiration.
Beslutninger kræver stemning, mennesker og let tilgængelighed.
Brug billeder, energi, uformelt sprog og social bekræftelse.
Fia Højsleth – under uddannelse i Emotionelle Kundetyper
Fia Højsleth er i gang med at gennemføre kundetypeuddannelsen fra Institut for Kundetyper.
Det betyder, at vi rådgiver om, hvordan deltagerne bedst mødes i kommunikationen omkring om- og designet til jeres event.
Emotionelle Kundetyper handler om, hvordan mennesker træffer beslutninger følelsesmæssigt – og hvordan vi skaber tillid, tryghed og motivation med indhold, design og struktur.
Når du arbejder med Fia, får du hjælp til at:
Strukturere jeres eventkommunikation ud fra deltagernes følelsesmæssige behov
Øge tilmeldinger og fremmøde ved at matche det rigtige købshumør
Skabe sammenhæng mellem det tekniske, det visuelle og det menneskelige
“Vi planlægger ikke bare jeres event – vi sikrer, at deltagerne har lyst til at være en del af det.”
Vi hjælper dig med
Opsætning af deltagerhjemmeside eller landing page
Vi bygger en platform, hvor deltagerne kan tilgå informationer, se program, møde oplægsholdere og melde sig til – uden støj eller forvirring.
Siden tilpasses jeres CVI og kan hostes hos jer eller os.
Tilmeldingsflow med klar rollefordeling
Vi tilrettelægger flowet med udgangspunkt i deltagerens adfærd – hvad de skal vide først, og hvad de kan vente med.
Vi strukturerer formularer, valg og information, så det opleves gennemskueligt og ansvarligt.
Indhold tilpasset emotionelle kundetyper
Vi rådgiver om, hvordan tekst og indhold taler til de følelser, der afgør, om nogen deltager – særligt for dem, der har brug for:
Tryghed (struktur, format, tidsramme, hvem deltager)
Legitimitet (hvem står bag, tidligere erfaringer, kontaktinfo)
Fornuft (hvad får jeg ud af det – konkret og uden overdrivelser)
Vi rådgiver ud fra Emotionelle Kundetyper, og strukturerer indhold og flow, så det skaber ro hos den grønne, nysgerrighed hos den røde, status for den blå og lethed for den gule – uden at forstyrre helheden.
Automatisering, integration og teknisk support
Vi sørger for, at deltagere automatisk får bekræftelser, adgangslinks, kvitteringer og relevant info.
Systemet spiller sammen med jeres andre platforme (nyhedsbrev, CRM, booking etc.) – uden at deltageren mærker kompleksiteten.
Tjeklister og test før launch
Vi tester brugerrejsen, validerer links, indhold og funktioner – og laver tjeklister, så I selv kan vedligeholde siden frem mod eventet.
Sådan foregår det
Vi arbejder med en struktureret proces, hvor opsætning af eventhjemmeside og tilmeldingsflow er tænkt som en samlet løsning – med deltagernes adfærd og jeres mål i centrum.
Fra første sparring til sidste klik på evalueringen, ved du altid, hvad der sker hvornår – og hvem der har ansvaret.
Struktur, formål og opsætning
Vi afholder opstartsmøde og kortlægger formål, målgrupper og rammer
Vi rådgiver ud fra Emotionelle Kundetyper, så jeres deltagerkommunikation matcher deltagernes beslutningsmønstre
Vi opstiller struktur, funktioner og brugerflow – med fokus på tryghed og tilmelding
Vi designer og opsætter eventhjemmesiden (eller landing page) med tilmeldingsformular og evt. login
Vi tilpasser alt efter jeres visuelle identitet og tekniske platform
Vi tester funktionalitet og indhold internt, og med jer, inden lancering
Løbende opdatering og deltagerstøtte
Vi holder siden opdateret frem til eventet – fx program, oplægsholdere, dokumenter og adgang
Vi overvåger tilmeldingsflow og adgang – og justerer hvis der opstår behov
Vi sørger for, at deltagerne får relevant information (bekræftelser, adgangslinks m.m.)
Vi er tilgængelige som teknisk kontakt frem til eventet, hvis noget skal tilrettes
Opsamling, evaluering og nyt site
Vi flytter relevant indhold til en ny version af siden (eller underside), hvor deltagerne kan finde:
Optagelser, slides og materialer
Key takeaways, kontaktoplysninger og evt. opfølgning
Vi evaluerer flow, tilmeldinger og deltageradfærd sammen med jer
Vi leverer adgang og data i brugbart format – og anbefalinger til fremtidige events
“Vi tager ansvar for, at jeres deltagerplatform fungerer, skaber tryghed og understøtter beslutningen om at deltage – både før og efter eventet.
Praktisk information
Vi anbefaler:
At deltagerhjemmesiden går live i god tid – gerne 6 uger før
At du formulerer din kommunikation ud fra deltagernes behov – ikke bare programmet
At du tester flowet med 3–4 “testpersoner” fra forskellige funktioner
At I laver en klar plan for, hvem der holder sitet opdateret i ugerne op til eventet
At du tænker de 4 emotionelle kundetyper ind – især hvis din målgruppe er bred
Anbefalinger til eventhjemm
Se det før dagen
Vi anbefaler, at du ser skærmdesign i de faktiske omgivelser. På den måde får du en bedre indsigt i det endelige resultat
Udpeg en der står med det fulde tekniske ansvar
Teknologi er mange ting: software, udstyr, internet. Og dermed også mange involveret, hvor ansvaret kan lande mellem to stole. Derfor er det vigtigt at have én som kan have det fulde overblik og ansvar.
Inddrag teknisk rådgivning fra start
Teknisk sammenhæng kræver, at alle parter har adgang til den samme plan og taler sammen tidligt.
Hvem er din målgruppe?
Det er ikke nok at designet stemmer overens med jeres brand. Det skal også tale til jeres målgruppe. Vi arbejder med emotionelle kundetyper, som Fia er ved at uddanne sig til. Tjek det ud.
Lav test og generalprøve med oplægsholdere og teknikere
Det øger sikkerheden og skaber en bedre sammenhæng mellem skærmdesign og indholdet. De to er dybt afhængige af hinanden og jo bedre timing dets bedre oplevelse får deltagerne.
Kan du bruge indholdet til andet?
Undersøg tidligt i processen om du kan bruge indholdet til andre formål. Har du en designer internt i huset, er det muligt at lave en struktur, som gør at personen kan arbejde med det efterfølgende. Alternativt er det godt at tænke i flere formater inden produktion. Du sparre penge 🙂