Når dit event mister retning – og deltageren mister interessen
Du bruger måneder på at planlægge et event.
Det er ligegyldigt, om budgettet er stort eller lille – det tager tid at koordinere, planlægge og designe.
Måske er det din primære opgave, eller måske er det en af de der “ekstra opgaver”, som landede på dit bord.
Uanset hvad, ændrer det ikke på forventningerne til succes.
Events er en virksomheds ansigt udadtil, og derfor vil der altid være et stort pres på dig og resten af teamet.
Der findes en fast model for events – før, under, efter – men den siger alt og ingenting.
Indholdet er som regel givet på forhånd, men selve oplevelsesdesignet? Det er ofte styret af mavefornemmelser.
Resultatet af manglende retning
Der bliver brugt uendelige timer og søvnløse nætter på at stable alt på benene:
Før: At fange deltagernes opmærksomhed på de rigtige kanaler.
Under: At bidrage med relevant viden i gode omgivelser.
Efter: At sikre et positivt afkast for virksomheden.
Men alligevel går deltagerne hjem uden at være blevet rigtigt ramt. De husker måske ét godt oplæg – men ikke helheden. Flere har tjekket deres telefon hyppigere end de har lyttet til scenen.
Resultatet? Du står tilbage med en følelse af afmagt: Var det det hele værd?
Problemet med den klassiske tilgang
Den traditionelle designproces bygger ofte på synsninger:
Hvad synes jeg er fedt? Hvad synes ledelsen? Hvad synes teknik, marketing eller HR?
En afdeling vil skabe inspiration, en anden tryghed, en tredje underholde – og resultatet bliver et miks uden klar retning.
Synsninger er ikke i sig selv dårlige. Men uden en tydelig ramme, der sikrer konsistens i oplevelsen, risikerer du at skabe forvirring hos deltageren – og svække effekten.
Følelser styrer oplevelsen
Forskning i beslutningspsykologi (Kahneman, 2011) og emotionelle kundetyper viser, at en stor del af vores beslutninger styres af følelser – ikke logik alene.
For at deltageren kan “købe sig ind” på oplevelsen, skal designet være konsistent, så den samlede oplevelse forstærker den valgte følelse.
Et brud på fortællingen – stort eller småt – kan ødelægge effekten.
Et karikeret eksempel
Når én oplevelse bryder fortællingen
Forestil dig, at du deltager i en stor konference om reduktion af CO₂-udledning.
Det hele er gennemtænkt:
Venue: Aalborg Kongres & Kultur Center, et af de første i landet certificeret efter ISO 20121-standarden for bæredygtige events.
Program: Keynotes fra nogle af Nordens mest anerkendte klimaeksperter, paneldebatter om grøn omstilling, workshops om cirkulær økonomi.
Visuel identitet: Rolige grønne nuancer, genbrugsmaterialer, plancher om bæredygtige initiativer.
Hele dagen er bygget op omkring én klar fortælling: Vi skal sammen reducere vores klimaaftryk.
Men da dagen er ved at være slut, og deltagerne bevæger sig mod udgangen, mødes de af et hyggeligt setup: En pølsevogn med “gå-hjem-snacks” og fredags-netværksstemning.
På menuen:
Svin
Okse
Vegetar
Stemningen er umiddelbart god. Mange smiler og tager imod. Men halvdelen af deltagerne standser mentalt op:
Var det ikke en konference om CO₂-reduktion? Er oksekød ikke en af de største CO₂-udledere?
For arrangørerne var det en lille ting – faktisk en god intention:
De ville skabe uformelt netværk, så folk kunne tale sammen efter dagens faglige indhold.
De havde en kontakt, der kunne levere kvalitetskød og lave “flotte, anderledes hotdogs”.
Men i deltagerens oplevelse blev det et brud på fortællingen.
En enkelt detalje kom til at skabe tvivl om arrangementets autenticitet.
Det var ikke nødvendigvis noget, de sagde højt – men det lagrede sig.
Konsekvensen? For omkring 50% af deltagerne blev oplevelsen mindre troværdig, og det kunne direkte påvirke både deres videre engagement og sandsynligheden for, at de ville anbefale eventet til andre.
For mange følelser, for lidt retning
Uden en klar beslutning om én følelse, der skal bære hele eventet, opstår støj.
Oplevelsen bliver fragmenteret.
Effekten falder.
Beslutninger skal genforhandles.
Budgettet bruges på elementer, der ikke støtter op om målet.
Ifølge Project Management Institute er uklare mål og rammer en af de største årsager til budgetoverskridelser og forsinkelser i større projekter.
Men hvad er løsningen?
Et fælles designsprog fungerer som et kompas:
Det sikrer, at alle trækker i samme retning.
Det gør det lettere at sige nej til idéer, der ikke støtter formålet.
Det skaber en stærkere og mere mindeværdig oplevelse for deltageren.
At beslutte én følelse gør det lettere for dig at sige ja og nej til idéer – og giver leverandører et klart udgangspunkt for at bidrage.
Der er stor forskel på, om man designer et event ud fra forbundethed frem for stolthed.
Vil du læse mere om de fire følelser? Læs om emotionelle kundetyper her.
Fra synsninger til strategisk design
Et event uden en tydelig følelsesmæssig retning risikerer at miste sin kraft – uanset budget, lokation eller program.
Når du arbejder med én primær følelse som fundament, får du:
Et fælles sprog mellem alle involverede parter.
En klar ramme, der gør beslutninger lettere.
En mere konsistent oplevelse for deltageren – og højere effekt for virksomheden.
Hos CPHEVENTS arbejder vi hver dag for at mindske stress hos projektledere og skabe oplevelser, der giver dokumenteret forretningsmæssigt afkast.
Metoden bygger på forskning og 12 års erfaring med B2B-events.
📥 Vil du have vores gratis guide
“Sådan vælger du én følelse, der bærer hele dit event”?
